Urinprøver
For at undgå bakterier andre steder fra end urinen er det vigtigt, at du:
- Opsamler urin i et godkendt urinprøveglas med synligt CPR-nummer. Urinprøver, der modtages i andre beholdere, fx. gamle medicinglas, syltetøjsglas, vandflasker eller lignende, kan ikke analyseres og vil derfor blive kasseret. Der skal i stedet afleveres en ny urinprøve i et godkendt urinprøveglas.
- Kvinder: Adskiller kønslæberne med to fingre, mens du tisser (det kan være nemmere at sidde omvendt på toiletsædet)
- Mænd: Forhuden trækkes tilbage, mens du tisser.
- Du lader urinen i toilettet, og først når strålen er godt i gang,
holder glasset under kortvarigt, så du hverken får det første eller det
sidste urin i prøveglasset. - At du opbevarer urinen i køleskab, til du afleverer den i lægehuset
senest 1 time efter prøvetagning. Du kan også lave urinprøven i
lægehuset - At urinprøven laves tidligst 2 timer efter, du sidst har været på toilettet